LAD OS BRINGE DIN KLUB OG VORES STORE BADMINTON PLATFORM SAMMEN!

Tjen penge til klubben!

Vi er glade for at have en række platforme hvor en stor og engageret målgruppe besøger os regelmæssigt. Vi har opbygget betydelig popularitet, både i form af besøgende på vores hjemmeside, platforme, deltagere i vores arrangementer, seere af vores indhold live og i hallerne med vores trofaste publikum. Nu ønsker vi at åbne muligheden for din klub og forening for at bruge vores platforme til at tjene lidt penge til din klub. Vi vil gerne give jer muligheden for at nå ud til vores publikum gennem reklamer og annoncer på vores platforme, og dermed tjene lidt penge til klubben samtidig.

Badminton er en elsket sport i Danmark, der engagerer folk i alle aldre og fra alle samfundslag. For at sikre fortsat vækst og udvikling af badmintonsporten er det afgørende at vi sammen kan generere økonomi til sporten. Med denne klubkampagne ønsker vi at skabe en win-win-situation, hvor både klubber og forbund kan drage fordel af samarbejdet.

Vi ønsker at tilbyde lokale klubber og foreninger muligheden for at sælge nogle af vores udvalgte produkter mod at få en andel af indtjeningen. Ved at øge synligheden for jeres sponsorer og samarbejdspartnere kan vi måske bidrage til sponsorarbejdet lokalt. Ved at I som klub får noget mere I kan lægge i sponsorpakken og ved at tilbyde jeres sponsorer noget mere end hvad I måske kan tilbyde dem i dag, kan I måske både tjene lidt penge til klubben ved at agere sælgere af Badminton Danmark udvalgte produkter, men måske har I også en bedre platform at forhandle med, når I skal lægge indhold i jeres generelle sponsorpakker. I kan også bare nøjes med at agere sælgere af udvalgte Badminton Danmark produkter og ad den vej alene tjene penge til klubben på mellemregningen.

  • At give klubber og foreninger mulighed for at øge deres sponsoreres og samarbejdspartneres synlighed, markedsføring og potentielle indtjening gennem reklamering på Badminton Danmarks platforme.
  • At skabe et partnerskab, hvor Badminton Danmarks platform deler ud af trafik og engagement med klubberne til gensidig fordel.
  • Vi tror på at det kan styrke fællesskabet ved at åbne muligheden for at støtte lokale klubber og foreninger økonomisk. Det er en forholdsvis let måde for klubben at tjene penge til klubarbejdet.

Vi vil sørge for at synliggøre alle partnere, annoncører osv. på vores platforme eller/og under vores arrangementer, så de når ud til vores brede publikum, og vores store og engagerede målgruppe.

Vi vil gerne hjælpe med at øge engagement og tilfredshed blandt vores klubber ved at tilbyde relevant og lokalt forankret indhold.

Vi ser frem til at samarbejde med klubber og foreninger og tilbyde dem en platform til at nå ud til vores store publikum. Ved at kombinere vores trafik og engagement med deres budskaber og tilbud, tror vi på, at vi sammen kan skabe en win-win-situation for alle involverede parter.

Lad os styrke fællesskabet og samtidig skabe værdi for vores platform og de lokale klubber og foreninger!

Hvordan & Praktik

Vi vil forsøge i stikord her at give en enkel beskrivelse af hvordan en klub kan tjene penge til klubkassen ved at benytte nogle udvalgte Badminton Danmark produkter.

Fase 1:

    1. Man laver sit sponsorarbejde som man plejer i klubben eller man begynder at tage kontakt i sit klubnetværk om nogen kunne være interesserede i at markedsføre sig over for et stort badmintonpublikum.
    2. Når man har et emne som gerne vil købe, så henvender man sig til partner@badminton.dk og vi sender med det samme en kontrakt.
    3. Når kontrakten er underskrevet sender vi kontraktunderskriveren en faktura, og så snart faktura er betalt, så overfører vi penge til klubkasseren.
    4. Der vil være eksklusive og etiske hensyn vi overholder.

Fase 2:

    1. Vi kommunikerer med køberen om annonce, banner, bande eller hvad den aktuelle eksponering er, så vi får den implementeret til den aktuelle deadline.

Fase 3:

    1. Eksponeringen løber indtil den udløber kontraktligt, og vi henvender os til køberen om forlængelse. Hvis aftalen forlænges og betales, overfører vi igen penge til klubkassen.

Pakkerne

Der er 3 forskellige pakker vi har ladet være mulige for klubsalg, så længe ’lager’ haves inden for den aktuelle periode.

Pakke 1

Tjen kr. 1.500 til klubkassen hver gang du finder én som kan bruge en Magasinannonce
til kr. 6.500: 1/1 Annonce

Sendes ud elektronisk til alle badmintonklubber til videreformidling til
deres medlemmer.
Tilbydes gratis til download for alle brugere på alle vores platforme.

Annoncemateriale
5 magasiner pr. sæson:
2x A4 format + 3x A5 format
4 farver, 300 DPI

Læs mere her om vores samlede produkter.

Pakke 2

Tjen kr. 2.500 til klubkassen hver gang du finder én som kan bruge et Webbanner
til kr. 10.000: 1 måned.

Muligheder
Topbanner, højresidebanner,
venstresidebanner.
BadmintonPlayer.dk har 10 hovedsider,
som tilgås ift. interesse.

Webannoncestruktur
Annonce gentages, i hver størrelse, på
random sider, så man får maksimalt
ud af ens annoncering til hele målgruppen.

Læs mere her om vores samlede produkter.

Pakke 3

Tjen 3.500 til klubkassen hver gang du finder én som kan bruge en bande til
kr. 15.000: Alle mesterskaber.

Eventpartner
-1 bande v/banen (125×70 cm)
-Mulighed for eksponering når TV
-Garanti for eksponering ved alle mesterskaber (inkl. stream eller resultatformidling)
-Invitation til partnerarrangementer
-Adgang til alle arrangementer for 5 personer
-Firmalogo på online Partnerside.

Læs mere her om vores samlede produkter.

Er du klar?

partner@badminton.dk