BLIV EN DEL AF DANSK BADMINTON
VERDENSKLASSE. FÆLLESKAB. OPLEVELSER
Vi vil forblive i verdensklassen – vil du være med?
Danmark har i mere end 60 år været blandt verdens førende badmintonnationer.
Vi konkurrerer med nogle af verdens største badmintonlande, hvor både befolkningsgrundlag og økonomiske ressourcer er markant større end vores egne. Alligevel bliver dansk badminton ved med at udvikle spillere til international verdensklasse og skabe resultater på den største scene.
Bag resultaterne står en særlig dansk model bygget på stærke klubmiljøer, frivillighed og langsigtet talentudvikling. Gennem generationer er der blevet skabt en vej fra den lokale badmintonhal til verdenseliten. I kan blive en del af rejsen, hvor vi sammen sikrer at Danmark kan være med blandt de bedst badmintonnationer i verden.
Som partner er I med til at skabe de rammer, der gør det muligt at skrive næste kapitel i historien om dansk badminton.
Hvorfor BLIVE PARTNER?
Som partner bliver man en respekteret del af noget større.
Et partnerskab med Badminton Danmark giver adgang til en landsdækkende sportsplatform, der samler mere end 100.000 medlemmer, 700 klubber og et bredt fællesskab på tværs af alder, køn og geografi.
Vores medlemmer og fans møder badminton igen og igen – i klubberne, ved nationale mesterskaber, til events og på vores digitale platforme.
For vores partnere skaber det markedsføringsmuligheder for synlighed, engagement, oplevelser og stærke relationer – både eksternt og internt. Det giver mulighed for at koble virksomhedens brand til et stærkt fællesskab, aktive oplevelser og værdier som udvikling, fair play og engagement.
EN ATTRAKTIV MÅLGRUPPE
Badminton samler børn, unge, familier, erhvervsaktive og voksne med en aktiv livsstil – over hele Danmark.
HELE PLATFORMEN I SPIL
Vi bringer events, digitale platforme, netværk, oplevelser og kompetencer i spil med udgangspunkt i partnerens mål.
OPLEVELSER DER KAN MÆRKES
Partnerskabet kan skabe oplevelser og relationer for kunder og samarbejdspartnere – fra lokale miljøer til mesterskaber og elite.
mange muligheder –
ét partnerskab
Et partnerskab med Badminton Danmark kan se ud på mange måder.
Fra digital og fysisk eksponering til sampling, eventaktivering, netværk, content og partneroplevelser. Mulighederne kan kombineres og tilpasses med udgangspunkt i jeres virksomhed, målgruppe og ambitioner.
Vi tror på, at de stærkeste partnerskaber skabes gennem dialog – og når begge parter får reel værdi ud af samarbejdet.
INTERESSERET I AT HØRE MERE?
Tag fat i os, så finder vi de muligheder, der giver mening for jer.
eller mail os på partner@badminton.dk