LAD OS BRINGE JERES KLUB OG VORES BADMINTON PLATFORM SAMMEN!

Tjen penge til klubben!

Som klubpartner tjener klubben penge til klubkassen, samtidig med at klubbens sponsorer og samarbejdspartnere får større eksponering og badminton får mere af den kommercielle opmærksomhed, som den fortjener!

Klubpartnertilbuddet gør det muligt for klubber at sælge sponsorater med national eksponering, selvom relationen til samarbejdspartneren er lokal.

Badminton Danmark er glade for og stolte over at have opbygget en række platforme og arrangementer, som samler en af Danmarks største og mest engagerede idrætsmålgrupper på tværs af alder, køn, geografi og samfundslag. Badminton er en af Danmarks største idrætsgrene og vores platforme, arrangementer og turneringer tiltrækker hver sæson tusindvis af spillere, frivillige, familier og fans – både online og fysisk.

Nu inviterer Badminton Danmark klubberne ind i et fælles kommercielt samarbejde, hvor klubberne kan skabe ekstra indtægter til klubkassen ved at kombinere deres lokale sponsor- og samarbejdsrelationer med Badminton Danmarks nationale eksponering. Det giver sponsorer adgang til en stor, engageret og attraktiv badmintonmålgruppe og styrker samtidig det kommercielle fundament for dansk badminton. Klubpartner idéen er skabt med ambitionen om at skabe værdi for alle parter. Klubberne får nye indtægtsmuligheder, samarbejdspartnerne opnår større synlighed, og badminton styrkes gennem øget kommerciel opbakning til sporten – en win-win situation for alle parter.

Kort sagt: Klubberne skaber samarbejdsrelationen – Badminton Danmark leverer den nationale eksponering til samarbejdspartneren. 

Klubpartner konceptet styrker klubbens sponsorarbejde ved at give lokale sponsorer og samarbejdspartnere adgang til national eksponering gennem Badminton Danmarks platforme, arrangementer og kommunikationskanaler. Dette kan styrke klubbens eksisterende sponsorarbejde og gøre det lettere at skabe attraktive sponsorpakker for nye og eksisterende samarbejdspartnere.  Klubpartnerkampagnen er dog ikke begrænset til klubbens eksisterende sponsorer. I kan også formidle Badminton Danmarks produkter til virksomheder uden tilknytning til klubben og dermed skabe yderligere indtægter til klubkassen. Hvordan I vil gøre, er helt op til jer! Badminton Danmark ønsker at bidrage til:

  • At give klubberne adgang til nationale eksponeringsmuligheder, som skaber større værdi for deres sponsorer.
  • At skabe et fælles kommercielt samarbejde, hvor klubberne bidrager med relationen til sponsoren, og Badminton Danmark bidrager med national rækkevidde og eksponering.
  • At gøre det lettere for virksomheder at støtte badminton og samtidig opnå synlighed på nationalt niveau.

    HVAD TJENER KLUBBEN?

    Klubben modtager en fast andel af sponsorindtægten hver gang der formidles en aftale fra en af klubbens sponsorer eller samarbejdspartnere. 

    Følgende er oversigten over indtægten til klubben

    Magasinannonce – 1.500 kr. til klubben

    Webbannerannonce – 2.500 kr. til klubben

    Eventpartner – 3.500 kr. til Klubben 

    Læs mere om klubbens indtægtsmuligheder nedenfor.

     

    SÅ ENKELT ER DET:

    1. Find virksomheden
    Brug jeres eksisterende sponsornetværk – eller tag fat i en helt ny virksomhed.

    2. Find det rette produkt
    Magasin, webbanner eller eventpartner.

    3. Send kontakten til os
    Badminton Danmark tager over og håndterer resten.

    4. Klubben tjener penge
    Når aftalen er på plads får klubben sin andel.

     

    3 GODE ARGUMENTER OVER FOR SPONSOREN / SAMARBEJDSPARTNEREN 

    1. Støt lokalt — bliv set nationalt:
    Virksomheden støtter den lokale klub, men får samtidig eksponering gennem Badminton Danmarks platforme og aktiviteter

    2. Mere værdi end et klassisk klublogo: Virksomheden får adgang til en større målgruppe end klubbens egne kanaler normalt kan tilbyde alene.

    3. En af Danmarks største sportsgrene: Virksomheden bliver synlig i et fællesskab med høj troværdighed, stærke værdier og en bred målgruppe på tværs af alder, geografi og køn.

    Hvordan indgås et samarbejde som klubpartner

    Fase 1:

      1. Klubben laver sit sædvanelige sponsorarbejde eller begynder at tage kontakt i sit klubnetværk og afdækker om nogen kunne være interesserede i at markedsføre sig over for et stort badmintonpublikum igennem et eller flere af Badminton Danmarks produkter. 
      2. Når klubben har en eller flere af nedensåtende produkter, som klubbens samarbejdspartner ønsker at købe henvender man sig til partner@badminton.dk
      3. Badminton Danmark fremsender en kontrakt til samarbejdspartneren. Når kontrakten er underskrevet sendes en faktura. Når faktura er betalt overfører Badminton Danmark klubben andel af indtægten til. 
      4. Der vil være eksklusive og etiske hensyn vi overholder.

    Fase 2:

      1. Badminton Danmark kommunikerer direkte med samarbejdspartneren om det respektive produkt, herunder den aktuelle eksponering og deadlines.

    Fase 3:

      1. Eksponeringen foregår indtil den udløber kontraktligt. Badminton Danmark henvender sig til klubben og sponsoren om eventuel forlængelse. Hvis aftalen forlænges og betales af samarbejdspartneren, overfører vi igen penge til klubkassen.

    Pakkerne

    Der er 3 forskellige pakker vi har ladet være mulige for klubsalg, så længe ’lager’ haves inden for den aktuelle periode.

    Pakke 1

    Tjen kr. 1.500 til klubkassen hver gang I finder én som kan bruge en Magasinannonce
    til kr. 6.500: 1/1 Annonce

    Magasinet sendes ud elektronisk til alle badmintonklubber til videreformidling til
    deres medlemmer.

    Magasinet tilbydes gratis til download for alle brugere på alle vores platforme.

    Annoncemateriale
    Vi udsender 5 magasiner pr. sæson:
    2x A4 format + 3x A5 format
    4 farver, 300 DPI

    Læs mere her om vores samlede produkter.

    Pakke 2

    Tjen kr. 2.500 til klubkassen hver gang I finder én som kan bruge et Webbanner
    til kr. 10.000: 1 måned.

    Muligheder
    Topbanner, højresidebanner,
    venstresidebanner.
    BadmintonPlayer.dk har 10 hovedsider,
    som tilgås ift. interesse.

    Webannoncestruktur
    Annonce gentages i hver størrelse på
    forskellige sider, så man får maksimalt
    ud af ens annoncering til hele målgruppen.

    Læs mere her om vores samlede produkter.

    Pakke 3

    Tjen 3.500 til klubkassen hver gang I finder én som kan bruge en bande til
    kr. 15.000: Alle nationale mesterskaber.

    Eventpartner

    • 1 bande v/banen (125×70 cm)
    • Mulighed for eksponering når TV
    • Garanti for eksponering ved alle mesterskaber (inkl. stream eller resultatformidling)
    • Invitation til partnerarrangementer
    • Adgang til alle arrangementer for 5 personer
    • Firmalogo på online Partnerside.

    Læs mere her om vores samlede produkter.

    Er du klar?

    partner@badminton.dk